Jul i Mumbai

Ja, så blev det jul igen i år. Min jul startede først rigtigt da jeg fik pakke fra Dennis og Sisse d. 23. (1. billede). Jeg ved ikke hvad julesager, der ikke var i den kasse - klejner, pebbernødder, gran, julesokker (som jeg, tro det eller ej, faktisk har sovet med en nat), julepynt, julemand, chokolade (som desværre mistede livet på overfarten tror jeg:/), blue jeans, og det sødeste julebrev fra de to! Det varmede rigtig meget, og jeg kom i rigtig julehumør og proppede straks mine "brødre" i huset med kager og lakrids...:)
D. 24. om morgenen tvang jeg mig selv til yoga, selvom starten på en miniferie nu mere lokkede med at sove længe. Jeg sover ellers ikke særlig tit længe herude, selvom I måske har svært ved at tro det. Det er som om, det ikke er lige så sjovt og hyggeligt, når man ikke har sin dobbelt D (Dennis og dyne)...
Efter yoga var det hjem og samle grej sammen og så hjem til Bua og Rama Bua. Om eftermiddagen tog vi ud og købte "juletræ" og pynt. Bua ville ha' det sku være så rigtig jul for mig som muligt. Dernæst plantede jeg mig selv hos en beauty palor og fik lavet mehendi på hænderne. Jeg har købt et lidt dyrt, men flot indisk suit, som jeg sku' på om aftenen (se billederne), så jeg tænkte, at det ville være en god anledning til også at få lavet henna. Blev faktisk inspireret af Péngyou fordi hun havde det. Da jeg kom hjem havde Bua pyntet op og så sku vi bare klæde om og begynde "festen". Det blev en rigtig god aften, og jeg følte det var jul, selvom det var meget anderledes. Vi fik danset (hindi/continental mix), drukket øl, spist snacks, åbnet gaver, sunget fødselsdagssang for Jesus og spist masser af mad og kage:) Bua og Rama Bua vil holde jul fra nu af sagde de til mig, og var glade for at jeg havde bragt denne tradition ind i deres liv. Jeg blev og sov hos dem og vågnede op om morgenen med en mave der var (undskyld mig meget) ret sur over jeg havde drukket øl tror jeg....:( Resten af dagen slappede vi af og fik ordnet nogle praktiske ting (fik lavet mit horoskop eks...) senere tog vi til yoga, som var lidt en hygge class, fordi vores instruktør havde sidste dag, så der blev ikke presset så hårdt på og temperaturen var ret lav (syns faktisk det var for koldt til tider...). Om aftenen var vi inviteret hjem til Ramas bror (som også fejrer jul), hvor nogle af deres venner også var på besøg. Sidste billede er derfra og deres juletræ:) Det var lidt en blandet fornøjelse, da jeg på det tidspunkt var rigtig træt og egentlig bare havde lyst til at være i danmark og æde risengrød og se julefilm med familien. MEN MEN, sådan sku det ikke være. Nej vi skulle have musik konkurrence. Yes, tænkte jeg, så sker da der lidt og det ku være lidt sjovt.. Det viste sig at være en lidt anden udgave end hvad jeg er vandt til. Det gik ud på at alle på skift sang en sang (Hindi selvfølgelig) og den næste sku starte sin sang med den lyd eller bogstav den forrige havde sluttet med. Jeg var rimelig ude, da jeg kun kan nynne nogle af melodierne fra de numre, der blev brugt i award showet... Men så "ku jeg da bare synge hvilken som helst sang jeg havde lyst til". Så der sad jeg og prøvede at huske teksten til 'you've got a frind', 'højt fra træets grønne top' osv. mens de egentlig bare gerne ville høre 'my heart will go on' fra Titanic (GREAT). Bua synes heldigvis heller ikke det var det mest spændende hun havde været med til længe, så vi var der ikke så sent igen. Alt i alt var det nogle hyggelige juledage og skønt med lidt fri. Nu er jeg tilbage på kontoret og begynder snart at være klar til at lave noget andet. Men så er det godt man snart får besøg fra Danmark og nok også skal et smut forbi Goa og se hvordan strandende ser ud i år osv;):).

Søndagsshopping i Colaba 13.12.09

Colaba ligger i syd Mumbai (jeg bor i Andheri Nord) og det er det område med flest tourister og det dyreste real estate, og det var også her terror angrebene fandt sted i November sidste år. Hvad der også er i Colaba er fantastisk accessory shopping, HVIS man altså har den rette hudfarve. For tourister er det stadig billigt i forhold til priser hjemme, men de kan finde på at lægge 200% oveni den pris de ville kræve af en inder. Jeg er nok noget af det mest ikke-inder du kan komme i nærheden af (ej det passer ik, jeg så en albino mand på turen), men det gode ved mig er, at jeg næsten altid er mandsopdækket når jeg shopper steder hvor man kan prutte om prisen. Jahaan og Sweta har for lang tid siden sagt, at de ville tage mig med til de gode shoppesteder efter awardshowet, og nu blev det ført ud i livet her i søndags:) Vi mødtes om eftermiddagen på Andheri Station og tog toget til Colaba Cause Way (det kan godt være det hedder Cross way, men udtalelse er ikke altid helt, som stavemåde med denne her accent). Det var fantastisk at prøve at køre i tog. Jeg kan godt lide at prøve alle de ting de "normale" indere gør, og ikke kun leve som dem der har tjenere og chauffør (selvom man nu hurtigt vender sig til alt det). Jeg ville ønske jeg ku' ha' taget et billede i toget, men det blev først på vej hjem da der var mindre folk, eller sku jeg sige kvinder. Vognene er opdelt i mande og kvinde fordi som Sweta forklarede mig "ellers ville kvinderne aldrig få en plads at sidde på (tror det er ret crowded i de mande-vogne...). Der er simpelthen situationer, hvor jeg er så LIDT tourist, at det bare ikke går med det kamera (Péngyou, du kender det fra Goa), men jeg sir jer. Det var et flot syn i det tog. Proppet med kvinder i alle aldre og størrelser i de FLOTTESTE farver, de fleste i Saree. Når indiske kvinder klær sig på, så gør de det altså med manér!
Vi stod af ved endestationen Church Gate og tog en taxa et lille stykke til målet. En fantastisk accessories shopping gade, der lod til bare at blive ved og ved. Inden vi kastede os ud i det hele, tog pigerne mig med ned til vandet til Gateway of India, nr.2 billede. Det er den oprindelig havneport, hvor al handel med omverdenen foregik mens båd stadig var nr 1 transportation of goods. Her så vi også The Taj - dog "kun" hotellet, hvilket var et af de steder der også blev ramt sidste år ved angrebene. Herefer gik den med shopping de næste par timer (nok ikke engang så lang tid) og jeg fik hurtigt fyldt hele tasken med diverse godter:).
Lige pludselig stod jeg foran en café jeg kendte og alligevel aldrig havde besøgt... Det var 'Leopolds' det berømte hæng ud sted fra min ynglingsbog 'Shantaram' og desværre også et mål for sidste års terror attacks. De startede ved Leopolds og skød ind i caféen. Derefter fortsatte de ned af den gade i ser på billede nr. 3 og ned mod Taj Hotel. Herefter var der flere bygninger der blev ramt - jeg kan ikke huske det præcise antal, men mener det var en 5-6 stykker.
Efter en god omgang shopping var det tid til en velfortjent pause. Tror pigerne var lidt i chok over min entusiasme og måtte holde mig lidt tilbage til sidst, ellers var det gået galt;) Vi gik en et sted og fik Chai og Idli (rund ris agtig brød/bold, man dypper i en lækker suppe/sovs og coconut chutney) og jeg fik saddo doza (hård madpandekage med samme tilbehør som til Idli). Til slut gik vi igen ned til vandet og dette var nok min favoritdel af turen. Langs promenaden i Colaba er der et ordenligt stenfortov med lys hele vejen fra start til slut. Det er en ret lang strækning nok en 3 km el mer og det er formet som en bue, så det ligner en kæde af lys - heraf navnet 'queens necklace'. Det er virkelig hyggeligt og smukt at sidde der om aftenen og der er en helt speciel stemning. Der er masser af mennesker; kærestepar, vennegrupper, familier osv. der samles og sidder og hygger, spiser eller går tur langs vandet. Vi sad her og snakkede (nr 4 billede) lidt tid inden vi begav os mod stationen igen. På vej hjem var der lidt mere roligt i toget, og her insisterede jeg på at vi tog billede af Sweta og jeg (nr.1) der spiser 'Frankie'. Det er første gang jeg har fået Frankie, men forhåbentlig ikke sidste - pandekagebrød med salat eller kartoffelfyld, selvfølgelig godt krydret;):)

THE INDIAN TELEVISION ACADEMY AWARDS 2009

Ligesom den kære Péngyou i Sri Lanka, har jeg selv været lidt travl på det sidste. Jeg ved godt det ikke er det indtryk I ellers har fået af mit ophold og arbejdsforhold, men i sidste uge forholdt det sig noget anderledes. Der var rent faktisk travlt og folk arbejde hårdt og længe HVER dag. I tirsdags var det 'the ninth annual television academy award' - årets event på mit arbejde, da det er dem der arrangerer og afholder det. Jeg tror jeg har nævnt det før, men det hvad der svarer til emmy awards bare på disse kanter. Der var glitter, glamour, taler, performance acts, kendte, semi kendte, de arbejdende folk og så mig:) Selvom jeg til tider kan føle mig lidt lost blandt alle de Hindi talende, så lod alle til at være glade for jeg var der. Mine kollegaer synes det er fantastisk, at der er nogen der tror jeg er en skuespillerinde. De siger jeg ligner Katrina Kaif (mega bollywoodstjerne), hvilket er et stort kompliment, men måske os lige en tand for stort;). Der var nogle unge drenge, som kom hen til mig, da jeg kom ud fra den røde løber, og ville trykke min hånd og sige hej. Mig - helt naiv selvfølgelig - tror det er min kollegas familie, men nej nej... Hov, må lige komme med en indskudt bemærkning her nu jeg er ved at skrive om min egen "stardom". Sidder hjemme lørdag aften og ser et pre-show på tv, der blev optaget lige et par dage efter jeg kom hertil, og hvem sidder blandt skuespillerne i publikum? Moi:) Meget mærkeligt at sidde og se små klip af sig selv i et indisk program (Péngyou, håber du har fået en kopi af din performance:)).

For at vende tilbage til tirsdagens awardshow, der bliver vist d. 13, så gik meget af tiden op til med prøver og for vores vedkommende at følge prøverne. Mit forrige indlæg er fra rehearsals halls, men fra lørdag af foregik det hele 'on ground' nærmere beskrevet 'Bhavans cultural ground' her i Andheri (W). Det blev til nogle sene aftener, men det var super hyggeligt. Jeg fik sniksnakket med flere skuespillere bl.a. Vibha Anand (1. billede), som er den sødeste fine pige fra en af de mest populære serier. Derudover var der, som altid, flere fantasktiske madstunder med kollegaerne. F.eks en nat, hvor vi alle kørte til Lokhandwala (en gade tæt på kontoret, hvor der er FYLDT med butikker:) Bua bor også her). Det var en af de nætter, hvor jeg først bare ønskede at jeg lå hjemme i min seng og sov, men da vi alle sad bænket om bordet og maden kom var det en herlig stund jeg sent vil glemme.

Nu, efter ræset er overstået, er der faldet en helt ny ro på hele kontoret. Vi har kun været på "arbejde" torsdag og fredag i denne uge, og vi har bare hygget rundt, spist mad (selvfølgelig) og set billeder og klip fra showet. Fredag tog Jahaan og Narsnee mig med ud for at købe sandaler inden jeg skulle til yoga. Hun er fantastisk sjov Jahaan, som nu kun lystrer, hvis jeg kalder hende 'friend', hvilket jeg glædeligt gør, for det passer til vores forhold:). Hun hunser med mig på sådan en rigtig pamper/beskytter måde, med en go omgang mor/søster ind over, og jeg tror hun er én af dem, ud over Mr. Grover og Bua, der bekymrer sig mest om mit velbefindende og sikkerhed. Hun er også altid den første til at lange mad over på min tallerken og når vi er ude og shoppe (som i fredags) er der en helt speciel kode for hvordan vi opfører os på (fandt jeg ud af). Jeg skal bare nikke, sige teek hai (okay), haa (ja) eller nai hi (nej) og hun 'does all the talking' og hvis der er noget hun kan, så er det at snakke. En af de andre tøser Sweta Singh sagde det ret godt. Talking for Jahaan is like food for the rest of us, she's not well if she doesn't talk:)

(Minder lidt om far Palle på det punkt, bortset fra at han har lige så meget brug for maden;))

BLACK & WHITE

Tænkte det var på tide jeg gav lidt lyd fra mig igen. Hvis nogen sku være i tvivl er jeg ikke omkommet i yoga class endnu og det sker heller ikke. Derimod er jeg faldet pladask for Bikram yoga og forsøger at komme i gym så meget som muligt. Indtil videre klarer jeg 3 gange om ugen, men det kræver sin planlægning for tiden, for "arbejdet" tager meget af min tid. Det er jo ikke fordi jeg rent praktisk LAVER meget på arbejdet, men der sker meget lige nu, fordi det er The Indian Television Academy Award Show på tirsdag så hele kontoret er i fuld sving og vi er til prøver hver aften til sent ud på natten. Jeg har været med til prøver 2 aftener nu, og jeg må sige det er lidt hårdt at være i gang så længe. Men det er trætheden værd, for jeg har det sjovt og ser og oplever nogle ting, som jeg ville gå glip af, hvis jeg passede mine sengetider. Hvis jeg regner med eller får at vide at vi tar afsted kl 20, så kan jeg godt regne med at det bliver til 22, ligesom når vi slutter og kører om 5 min blir' det til 20. Men det må man tage med...

Jeg ved ikke hvordan mine kollegaer de klarer sig igenneme denne tid, for det er godtnok ikke meget søvn de får. For mig at se virker det jo sindsygt, at man ikke starter en uge eller 2 før og så har en mere normal hverdag. For tre uger siden, da jeg kom hertil kunne de sagtens bruge halvdelen af dagen på bare at "hænge ud" og resten som ren arbejdstid. Det er der ikke noget af i denne uge og de blir mere og mere grå og rundtossede i hovedet... MEN der er også tid til hygge og snak og ikke mindst MAD! Det er noget af det, de er mest bekymrede omkring i forhold til mig - MAD! Forleden nat kørte vi til Andheri Station kl 24.30 for at få noget specielt godt natmad. På vej derud fra prøverne var jeg godtnok ved at fortryde alt (mest fordi jeg tænkte på min yoga class næste morgen), men da vi så kom der til og sad 4 tøser i bilen og Ram og en af de andre mænd der arbejder på kontoret, som altmuligmænd, kokke, chai makers, chauffører, hentede mad til os fra en af boderne (vi må ikke gå ud af bilen på det sted og tidspunkt) og jeg sad i midten af den kæmpe bil med et stort rundt fad på skødet fyldt med mad, og vi så bare sad og smæskede i os og snakkede, så ville jeg jo ikke ha byttet det for 2 timers ekstra søvn. Andheri Station ligger et lille stykke væk (10 om natten - 30 om dagen), men er helt sikkert et sted jeg skal besøge igen. Det hele var jo lukket ned og lignede mest en slum da vi kom der om natten, men der er fyldt med mad og tøjboder om dagen, hvilket jo er paradis i mine ører. Pigerne sir os at det faktisk er god shopping der, så det skal vi se nærmere på efter eventen.

For at vende tilbage til Rehearsal Halls, så er det som overskriften lyder meget sort hvidt eller måske nærmere fra den ene yderlighed til den anden. Nogle af tv branchens største stjerner kommer og øver deres optrædener til tirsdagens event her. Uden for salene render gadebørn rundt og leger kl 22-23 om aftenen - de bor i plastikhytter/telte i vejkanten. En af salene ligger nede ad en gyde, hvor man virkelig skal se hvor man træder. Første gang jeg gik derind var jeg lige ved at falde over en kæmpe ged. Jeg er aldrig blevet så overrasket over at se et levende dyr, men så lige pludselig ligger der 7-8 geder og hviler, så træder man om hjørnet og ind i en sal, hvor skuespillere og dansere øver hele natten. Det er svært at forklare denne modsætning, som et eller andet sted er så charmerende og samtidig sørgelig. Det er den lidt mørkere del af Mumbai blandet med en smule glitter, og jeg er glad for jeg får set det hele. Der er intet af det jeg har set indtil nu der er rigtig slemt, men jeg har også kun bevæget mig lidt rundt i Andheri og bliver altid mandsopdækket på den ene eller anden måde:) Billederne er fra Rehearsal Halls fra toppen; madboder, Surgit fra arbejdet med tyk hund, nysgerrig gadedreng med tyk hund, der synes det var ret sjovt at se sig selv på skærmen, og til sidst Sweta, Jahaan og jeg.

P.s. Det skal lige tilføjes, at der er endnu en grund til dette indlægs overskrift; Jahaan (sidste billede) udbryder dette efter hun ser billedet, og man må jo sige hun har ret, det er virkelig black and white - nu var det bare sådan, at hun refererede til vores tøj. Det kan man jo så tænke lidt over....:)

Til Camille

Kære Cam,

Ja jeg har set de "grå ørnefugle" der flyver rundt i Bombays gader:) Det nok lige lovlig meget at kalde denne slags fugl for en ørn - tror mere vi er henne i en grå 'ravn' arten. Men men de er her i hvert fald, og de vækker mig hver morgen med deres baskerri lige uden foran mit vindue. Der er en slags platform de elsker at lande på (se billederne) og så sidder de lidt der og hygger sig, til de beslutter at NU skal de alle flyve og "krage" på én gang. De første par dage skulle jeg lige vænne mig til lyden. Det lød som om der var noget der baskede rundt i mit værelese, men nu er det egentlig hyggeligt nok, at der er nogen i vinden der passer på prinsessen i tårnet. Eller også ville de ønske de kunne komme igennem gitteret og stjæle mine smykker - hmm vælg selv. De andre billeder er panorama udgaven fra mit værelse. Jeg har fundet ud af, at der er pool på den anden side af bygningen, og den kan man se fra Matajis værelse (og i øvrigt også stranden), så jeg må lige klipse lidt fra den side også.

So long...

Xxx

! Black out !

Jeg var til min første yoga time EVER i dag. Sanjays moster (Bua - fars søster på Hindi) har været og er SÅ sød ved mig og det var hende, der inviterede mig med til en prøvetime hos Bikram Yoga her i Mumbai (til dem, der synes de kender navnet, så er det det sted jeg skulle have været i praktik i L.A. - ret komisk). Bikram yoga, også kaldet 'Hot Yoga' på disse kanter, er, som navnet implicerer, HOT!!! Et lokale svarende til det i ser på billedet, bare lidt mindre, der er opvarmet til omkring 40-45 grader C og med en luftfugtighed på op til 60-70%. Nu tænker de fleste nok, at der her er varmt nok i forvejen, og det har I ret i, men denne form for yoga "kræver" et ekstra varmt rum, for at (påstår de) musklerne varmes bedre op, man kan yde mere og komme dybere ind i stillingerne. Det, der er udfordringen for nybegyndere er ikke så meget 'vores' manglende smidighed og fleksible lemmer, men derimod i MEGET højere grad evnen til at klare varmen. Man siger, det tager omkring 4-5 gange før man kan gå igennem de 90 min. uden at blive rigtig dårlig, svimmel og kvalmefyldt af at anstrenge sig og trække vejret anderledes under så høje temperaturer.

Jeg havde prøvet mentalt at forberede mig på denne oplevelse, men var alligevel ret nervøs kl. 8.30 i morges (ja på en søndag, hva' gir I? Det er ikke sket I mange år..), da jeg begav mig afsted for at mødes med Bua. Alle, Sanjay, Bua og instruktøren, havde sagt til mig, at det eneste mål jeg måtte sætte for mig selv var at blive i rummet de 90 min.(jeg måtte ikke gå ud med mindre jeg skulle kaste op). Bare dette faktum gjorde mig lidt nervøs. Alligevel tænkte jeg; ja ja det er varmt, men jeg har altså kogt på stranden mange gange i 40 graders varme, og jeg kan godt kontrollere mit hoved. Jeg er blevet meget klogere!!! Der gik lige omkring 10 min., og så begyndte prikkerne for mine øjne. De der små sorte prikker, der starter som lidt flimmer på filmen, udvikler sig til store plamager og til sidst mørknes alt for ens øjne... SÅ var det ned og sidde! Jeg har oplevet lignende fornemmelse før, men aldrig så voldsomt! (Jo måske dengang jeg blev sparket i hoved...). Det varede næsten halvdelen af de 90 min., og hver gang jeg prøvede at rejse mig fik jeg tilbagefald, der tvang mig ned igen. Sidste halvdel af settet foregik siddende, liggende eller på knæene, hvilket gjorde mig i stand til at være med og udførte faktisk nogle af stillingerne okay og gennemførte alle. Det gode ved denne oplevelse er, at jeg trods mit lige-ved-og-næsten 'black out' er jeg blevet ret hooked og har virkelig lyst til at fortsætte og klare den igennem stående. Så nu er planen, at jeg skal derhen igen på tirsdag sammen med Bua til min 2. session, og så skal jeg have mit eget medlemskort og forhåbentlig begynde at tage timer selv og blive lidt sejere end min noget siddende præstation i dag:) Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men jeg føler (og håber på at det kommer til at holde stik), at dette meget vel kan gå hen og blive en herlig og perfekt sport for mig. Det er godt for dit ydre såvel som dit indre, og de siger, at man lærer at kontrollere sig selv, opnå et bedre 'state of mind' og en masse andre ret interessante og positive ting....;);) Det fede er i øvrigt, at der åbner en Bikram Yoga i København snart, så jeg kan komme hjem og fortsætte med forhåbentlig nogle af jer;)

*ON THE SHOOT*

Ja, (find Holger -gange 2 (næsten)...) her starter så min karriere inden for den Indiske TV branche. Jeg regner med snart at blive opdaget af en stor producer og så kører det derfra...;)
Mandag; var fashion show dag. Som nævnt tidligere, er det et af de shows, der bliver sendt som optakt til awardshowet. Det har i princippet intet med fashion at gøre, men er optaget som et live show, hvor skuespillerne fra de mest populære tv serier/shows kommer 'in their character' og "går catwalk" og bliver inteviewet af 2 anchors.
Jeg kom til settet ved en 10 tiden om morgenen og der var allerede fuld gang i den, og alt var sat op og parat til start. I løbet af dagen kom skuespillerne så (altid forsinkede selvfølgelig) i hold, gjorde deres ting, sad lidt blandt publikum (blandt andet mig) og gik igen. Jeg gjorde det stik modsatte. Jeg sad MEGET! Om morgenen sad jeg lidt sammen med Anuji (min chef. Hun hedder Anu, men man sætter ji på for at titulere folk der er højere i rang end én selv, hvis Mr. eller Ms. måske lige er FOR formelt, men man stadig skal/vil udvise respekt) og fik lidt kaffe og en (klam) sandwich. Helt hvidt toastbrød uden skorpe og med smør og revet ost (i stor mængde) i. Jeg blev nødt til at spise 2 for at være høflig, men heldigvis var de ret små;) Bagefter sad jeg og så lidt at prøverne og så gik optagelserne ellers i gang. Jeg brugte det meste af dagen som publikum (deraf billederne) og blev tit bedt om at rykke rundt på de forskellige sæder og sidde oppe foran. Tror det ser lidt godt ud, hvis der sidder sådan en 'gora' (udlænding/hvid person) som mig og ser interesseret ud. Optagelserne foregik på et stort hotel (The Club - udtales Da Club, hvis inderne skal forstå det) og hele dagen var der slået hvide telte op ude foran, hvor der også var mad og drikke osv. Til frokost kom nogle af Anuji's veninder fra hendes bygning (alle rige her i dette områder bor i kæmpelejligheder i bygninger med sikkerhedsvagter og hegn omkring), og jeg sad med de fine damer og spiste frokost og is. Jeg sir' jer, de kan spise nogle af de mennesker i dette land, og de er glade for mad, så jeg befinder mig godt kan I nok tænke jer:)

Efter min egentlige frokost blev jeg kaldt over af Jahaan og de andre piger fra min afdelings bord. De skulle lige sikre sig, at jeg nu også HAVDE fået mad, og at jeg hyggede mig og havde det godt. Det kan godt være, at jeg tit føler mig lidt lost i den daglige trummerum, men der skal ikke herske tvivl om, at jeg virkelig bliver passet på af mine søde kollegaer. Nr. 2 billede er af Jahaan (ansvarlig for al kontakt og kontrakt med skuespillerne) og jeg - min Hindi lærer og underviser i alt, der er nyttigt, rart og sjovt at vide. Lidt af en beskytter må man også sige. Nr. 3 er af Madhura (fra 'event') og Shatish eller Shathin (er ik helt sikker - fotograf for GR8! Magazine) også ved frokostbordet. I løbet af dagen og aftenen fik jeg snakket med flere folk fra arbejdet og mødte skuespillere, fotografer og andre folk inden for branchen, og jeg glæder mig til prøverne til award showet går i gang her i løbet af næste uge, så skal jeg med Jahaan ud og se hvordan det hele foregår:) Jeg ville ønske jeg kunne ha' taget nogle billeder inde fra selve scenen i mandags, for det var simpelthen intet mindre en farvestrålende ud over det hele. Jeg må snige mit kamera mere med ind over i den kommende tid, så I kan få et glimt af den Indiske TV branches farver og glitter!!!

TV!!!

Se nu ville jeg jo egentlig ha tilføjet en del til bloggen i dag og fortalt om mit arbejde osv. MEN der er sket noget meget fantastisk - jeg har fået TV på værelset og er derfor nødt til at kick back and relax og lige nyde det engang;) Flere forskellige internationale filmkanaler og endnu flere sjove Hindi kanaler, der hjælper mig med at lære TV skuespillernes navne og ansigter, og i det hele taget gør mig bedre i stand til at følge med på jobbet.
Sorry guys - see you later;)

"arb.-arb."

Så må det være tid til at fortælle lidt om arbejdet - selvom jeg ikke helt ved, om jeg kan kalde det arbejde endnu;) Indtil nu har jeg kun været der 2 gange. The Indian Television Academy er en form for paraply organisation for den indiske tv-branche, der arbejder for at forbedre forholdende for de involverede i branchen, eks. skuespillere osv.. Lige nu arbejder de på at få ITA Awards på benene, det er hvad der svarer til emmy uddelingen bare på denne side af kloden, og det medfører, at de har rigtig travlt med udsendelser, der skal ligge op til uddelingen og også selve event'en der finder sted 29. nov. SÅ... Det handler nu for mig om at sætte mig så meget ind i hvad de laver og hvordan jeg måske kan hjælpe til, hvilket er ret svært lige at overskue både for dem og mig. Det gode er, at de er HELT VILDT søde derhenne og medarbejderne passer godt på mig og er RET interesserede og fnisende til tider.

Billed nr. 1 og 2: er blandede bolsjer fra sidste års award show og en af de mange optrædener. Billed nr. 3: er af stifterne og lederne af ITA og GR8! Anu og Shashi Ranjan. Det er Anu der er den virkelig chef, hvilket er ret usædvanligt på disse kanter, men ikke desto mindre rigtig sejt! Billed nr. 4: TV Magasinet GR8! som også er ejet af Ranjan.

De første dage har jeg været tilknyttet eventafdelingen og prøvet at følge med i, hvad de laver osv. De er super søde og sjove, og jeg har på fornemmelsen, at de synes det er okay hyggeligt, at jeg er der. Det er i hvert fald det jeg håber på. Jahaan (en af damerne) har påtaget sig opgaven, der går på at lære mig så meget Hindi som muligt på tre mdr. hvilket jeg er meget taknemmelig for:) Hun er ret skæg og laver sjov med alle inkl. mig. Så er der Nilish (mand) og Sweta (dame, der ligner mand) de står for alt det tekniske i forbindelse med eventsene. Sweta står for al kontakt med tv stationerne, og Sweta Singh og Maadoura (tror det er stavet forkert) er vist lidt til hjælp over det hele, nej vent de er under Jahaan, der har ansvaret for alle skuespillerne og kontakten til dem og deres agenter. Jaa.. Jeg er kommet på arbejde i forhold til at lære om den indiske TV branche og alle de skuespillere der dertil hører. Puha... Men det er sjovt og jeg er sikker på jeg nok skal få et eller andet ud af det. I morgen mandag skal der skydes et fashion show på THe Club, som er et stort Hotel her i nærheden, så det bliver lidt spændende at se hvad jeg kommer til at fordrive dagen med derhenne, da de allesammen nok har ret travlt. (Det skal dog lige siges, at travlt her betyder at man er på arbejde hele dagen, men laver noget 50-60% af tiden;))....

XoXo

TILFØJELSE:

Hov... Glemte helt at forklare om den fantastiske mad. De to billeder er fra i går aftes. Jeg får serveret mad til næsten tre personer PLUS dessert, som i går var en luksusudgave af chikki (Péngyou, den ville være noget for dig) og dadler UDEN sten - mums!!!!

FØRSTE DAGE I BOMBAY!

Så blev det min anden aften i Bombay. Jeg sidder nu på mit værelse og har næsen lige fået aftensmad, internet og telefon - i omvendt rækkefølge;) Da jeg landede i går ved 11 tiden (lokal tid) blev jeg hentet i lufthavnen af Mr. Grovers chauffør Lalit og hans assistent Prakash. Jeg kunne straks fornemme at jeg var "madam" og at de var staff. Lalit snakker ik engelsk andet end et nik og måske yes og no, men Prakash derimod kan jeg sagtens kommunikere med. Mr. Grovers hjem er i en kæmpe bygning hvor der er 21 lejligheder med flere etager til hver. Så vidt jeg har kunne lure indtil nu er der 2 etager hos os. Jeg blev kørt op til 6. etage med elevatoren og elevatormanden, og her ventede en slags privat indgang ind til "min" og Sanjays farmors etage. Herfra kan man gå ned til Mr. Grovers etage. Jeg blev mødt af en meget glad og smilende Raju, som er på denne etage og normalt arbejder for Sanjay, men også farmor (Mataji på Hindi). Raju er ham som sammen med Lalit (the driver) laver mad osv.
Jeg må sige, at det kræver noget tilvending det her med folk, som arbejder i huset... Man kan selvfølgelig joke med, at det er en farlig vane, og at Dennis får sin opgave for, når jeg kommer hjem (eller måske er det omvendt), men faktisk er det svært fordi jeg bliver nødt til at slappe af med det - nyde det - og acceptere, at sådan er forholdende. Jeg føler mig lidt som en prinsesse i et tårn (det skal ikke forstås negativt) fordi jeg ikke får lov at gøre noget selv og egentlig mest opholder mig på mit værelse, når jeg er hjemme. Nu er der selvfølgelig kun gået 2 dage, så nu må vi se, hvordan det bliver, men tror nu nogenlunde det er sådan her. Jeg prøver at hygge lidt med farmor, men hun forstår ikke engelsk og mit Hindi er altså MEGET begrænset, for ikke at sige ikke eksisterende, så det er svært, men sød er hun. Skal prøve at se om jeg kan få taget nogle billeder af hende;) Mr. Grover kommer op en gang imellem og hører om alt er okay og småsnakker lidt, men ellers er han ude eller nede hos sig selv. Det hyggelige ved det hele er, at drengene (de er nok egentlig mænd, men det kan man ikke lige se...) er super søde og dem snakker jeg med og jeg er sikker på, at jeg bare skal have et par dage til at 'settle in' og så fungerer jeg perfekt med det her arrangement. Som Laura så klogt sagde tidligere: "Det er nok den eneste gang i dit liv, at du prøver det her, så NYD det dog:)". Ja, så det vil jeg gøre:)
Jeg har været på arbejde for første gang i dag, og det kan jeg tale længe om, men vil vente til næste blogindlæg, for så har jeg nok lidt mere at byde på - jeg skal også på arbejde her i weekende nemlig...
For nu vil jeg bare sige, at jeg har det godt og føler, at denne her oplevelse nok skal blive mindeværdig:) Jeg tænker på alle jer derhjemme og glæder mig til snart at skype med jer alle sammen. XoXo, kys, kram, tanker og indervarme herfra
... (Hov, skal måske lige forklare min tittel på bloggen. BANDRA er en by eller et område her i Indien, ved ik helt om det er i Bombay, men i hvert fald var det noget af det første jeg hørte da jeg præsenterede mig i Goa for nogle år siden (altså Sandra from Bandra) og der var da også en vittig manuskriptforfatter på arbejdet i dag, som kom med samme "kæle"navn)...