Så blev det min anden aften i Bombay. Jeg sidder nu på mit værelse og har næsen lige fået aftensmad, internet og telefon - i omvendt rækkefølge;) Da jeg landede i går ved 11 tiden (lokal tid) blev jeg hentet i lufthavnen af Mr. Grovers chauffør Lalit og hans assistent Prakash. Jeg kunne straks fornemme at jeg var "madam" og at de var staff. Lalit snakker ik engelsk andet end et nik og måske yes og no, men Prakash derimod kan jeg sagtens kommunikere med. Mr. Grovers hjem er i en kæmpe bygning hvor der er 21 lejligheder med flere etager til hver. Så vidt jeg har kunne lure indtil nu er der 2 etager hos os. Jeg blev kørt op til 6. etage med elevatoren og elevatormanden, og her ventede en slags privat indgang ind til "min" og Sanjays farmors etage. Herfra kan man gå ned til Mr. Grovers etage. Jeg blev mødt af en meget glad og smilende Raju, som er på denne etage og normalt arbejder for Sanjay, men også farmor (Mataji på Hindi). Raju er ham som sammen med Lalit (the driver) laver mad osv.
Jeg må sige, at det kræver noget tilvending det her med folk, som arbejder i huset... Man kan selvfølgelig joke med, at det er en farlig vane, og at Dennis får sin opgave for, når jeg kommer hjem (eller måske er det omvendt), men faktisk er det svært fordi jeg bliver nødt til at slappe af med det - nyde det - og acceptere, at sådan er forholdende. Jeg føler mig lidt som en prinsesse i et tårn (det skal ikke forstås negativt) fordi jeg ikke får lov at gøre noget selv og egentlig mest opholder mig på mit værelse, når jeg er hjemme. Nu er der selvfølgelig kun gået 2 dage, så nu må vi se, hvordan det bliver, men tror nu nogenlunde det er sådan her. Jeg prøver at hygge lidt med farmor, men hun forstår ikke engelsk og mit Hindi er altså MEGET begrænset, for ikke at sige ikke eksisterende, så det er svært, men sød er hun. Skal prøve at se om jeg kan få taget nogle billeder af hende;) Mr. Grover kommer op en gang imellem og hører om alt er okay og småsnakker lidt, men ellers er han ude eller nede hos sig selv. Det hyggelige ved det hele er, at drengene (de er nok egentlig mænd, men det kan man ikke lige se...) er super søde og dem snakker jeg med og jeg er sikker på, at jeg bare skal have et par dage til at 'settle in' og så fungerer jeg perfekt med det her arrangement. Som Laura så klogt sagde tidligere: "Det er nok den eneste gang i dit liv, at du prøver det her, så NYD det dog:)". Ja, så det vil jeg gøre:)
Jeg har været på arbejde for første gang i dag, og det kan jeg tale længe om, men vil vente til næste blogindlæg, for så har jeg nok lidt mere at byde på - jeg skal også på arbejde her i weekende nemlig...
For nu vil jeg bare sige, at jeg har det godt og føler, at denne her oplevelse nok skal blive mindeværdig:) Jeg tænker på alle jer derhjemme og glæder mig til snart at skype med jer alle sammen. XoXo, kys, kram, tanker og indervarme herfra
... (Hov, skal måske lige forklare min tittel på bloggen. BANDRA er en by eller et område her i Indien, ved ik helt om det er i Bombay, men i hvert fald var det noget af det første jeg hørte da jeg præsenterede mig i Goa for nogle år siden (altså Sandra from Bandra) og der var da også en vittig manuskriptforfatter på arbejdet i dag, som kom med samme "kæle"navn)...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar